Blog Image

IWP Finans blog

www.iwp.dk

I denne blog vil jeg skrive mine egne holdninger og kommentarer til alt finansielt. Bloggen er en del af min finanshjemmeside på www.iwp.dk

SP or not to SP !

Kommentarer Posted on %PM, June 03 2009 21:39:56

Skal man hæve sine SP penge, eller lade være?

Hvis man ikke har noget
at bruge pengene til, så kan man ligeså godt lade dem blive stående,
men sådan er der nok ikke så mange der har det.
ATP får jo en nogenlunde forrentning af pengene, og når man ligger det
sammen med det fakt at man skal betale afgift af dem hvis man hæver
dem, så kan det ikke betale sig at hæve dem og investere dem et andet
sted.

Men 1 ting er helt sikkert, de penge man har sparet op i SP kommer
ikke til at gøre nogen som helst forskel når man bliver gammel. Intet.
Det er jo så ufatteligt lidt penge at man ikke engang vil opdage at de
går ind på ens konto. Det er ligesom med ATP ordningen. De 200 kroner man vil få om måneden når man bliver gammel, helt ærligt, hvad skal man
dog bruge dem til?

De fleste sparer så mange penge op til pension, at de aldrig vil
kunne bruge dem, fordi man glemmer at tælle det med som man sparer op i hus eller lejlighed.

SP ordningen er, ligesom ATP, kommunisme ad bagdøren… Det er
indført for at have en stor offentligt administreret formue, som
investerer i danske virksomheder.
De sidder jo på ufattelige formuer, vi snakker virkeligt om en stor andel af alle danske aktieselskaber.

De påstår at de ikke er politiske i deres investeringer, men det er
løgn. Vi så jo hvordan det gik med deres TDC aktier. ATP blev ved at
påstå at det bedre kunne betale sig at beholde dem… yeah right. Det
var rent politisk. Og aktierne er i dag også kun omkring 40% værd, af
hvad ATP kunne have fået af kapitalfondene. Nå, det var vist et
sidespring. 🙂

(De ødelagde forøvrigt også en gang en handel som Klaus Riskjær kunne
have lavet med Nilfisk, det er heller ikke glemt) 😉

Jeg har hævet mine SP penge. Vi skal have malet huset.

Man kan også hæve dem og bruge dem på en tur i byen, det synes jeg er bedre end at have dem stående hos ATP.

——————————
Dette er udelukkende udtryk for min egen mening.
Jeg er hverken uddannet eller godkendt finansiel rådgiver.
Se eventuelt KONTAKT delen på min hjemmeside www.iwp.dk



Danske Banks resultat

Aktiekommentarer Posted on %PM, February 07 2009 20:30:59

DKK1 mia besluttede Danske Bank at have i overskud for 2008.

Jeg har læst lidt på DDB’s årsrapport, og jeg mener at aktien er et rigtigt godt langsagtigtet køb.

Danske Bank årsrapport 2008

Basisindtjeningen er stabil, og væksten i omkostninger skyldes stort set ektraordinære udgifter.
Det er klart at banken også i 2009 vil have store nedskrivninger på udlån, men dette er en mindre del af faldet i overskud. Umiddelbart overraskede det mig at banken vil søge om statslig ansvarlig kapital for 26 mia, men jeg tror at det er et rent politisk træk, for at vise at man støtter ordningen. Ordningen er jo skruet sådan sammen, at de faktisk ikke kan ansøge om mindre end de 26 mia, det er det eller ingenting, ellers kan de ikke nå op på de 12 i kernekapitalprocent som loven kræver at banken har efter kapitaltilførselen.

Jeg mener generalt at Kreditpakken er en stor fejl. Resultatet bliver, ligesom det allerede er tilfældet med Bankpakke I, at staten pludseligt sidder med store aktieposter i en række af landets banker.

Det bliver spændende at se Nordeas regnskab i næste uge. Nordea vil formentligt også søge om optagelse af ansvarlig kapital for et betydeligt milliardbeløb, og af samme grund som Danske Bank.



Pengepolitikkens fallit!

Kommentarer Posted on %PM, January 06 2009 22:46:00

Den amerikanske pengepolitik har spillet fallit, og den europæiske går i samme retning.
Det hjælper ikke at bare at sænke renten, det virker kun hvis der er tro på at pengemarkederne virker.
Japan havde i mange år en diskonto rente på 0%, men det hjalp ikke det mindste på landets økonomi. Det samme vil ske i USA.

Amerikansk rentespænd foran kontant opbrud

Den amerikanske stats massive opkøb af virksomheder (ligesom i Danmark gør det ingen forskel hvordan det rente teknisk bliver skruet sammen, effekten er den samme), vil ikke hjælpe ret længe. Det får ikke virksomhederne til at tjene flere penge end de gør nu, det kan højst afbløde en fremtidig effekt, men hvad er idéen i det, når virksomhederne taber penge allerede nu. Statens penge er tabt på forhånd, og dette vil få uoverskuelig effekt på den fremtidige verdensøkonomi. Den amerikanske stasgæld var i forvejen astronomisk, så hjælpepakkerne er jo relativt små beløb i forhold til dette, men det er stadigt som at smide benzin på et bål.
De massive statslige investeringer i infrastruktur mv, samt massive skattelettelse til almindelige mennesker, som man nu taler om i USA, det vil derimod på sigt give den aktivitet som vil skabe nye job mv, og som på sigt kan trække økonomien op igen.

Se også dette debatindlæg på Børsen:

Dette er ikke en ganske almindelig depression – valutaen er sat over styr og gælden er uoverstigelig.

Han har nogenlunde samme pessimisme-niveau som jeg. Jeg tror dog ikke helt på hans teori om en decideret opbrydning af landet USA, hvilket han måske også bare skriver fordi som man siger, overdrivelse fremmer forståelsen.



Nationalisering og protektionisme

Kommentarer Posted on %AM, December 08 2008 08:39:11

For et år siden havde jeg forsvoret at man i USA ville nationalisere virksomheder, og gjorde det her på bloggen, men nu sker det i stor stil. Først var det finanssektoren og nu bilindustrien. Hvad bliver den næste industri som bliver nationaliseret?

Nu taler vi om hvorfor vi dog ikke allerede har gjort det samme herhjemme, Fogh udtaler ligefrem at vi skal nationalisere banker:

således at de har lige konkurrencevilkår med pengeinstitutter i andre lande

Wow. Jeg kan forstå at man i Frankrig straks hopper med på vognen, og skynder sig at nationalisere finans- og bilindustrien nu man har chancen, men at Fogh skulle være med på den, det fatter jeg ikke.

Vi har på det sidste flere gange hørt, at noget af det som man gjorde galt under den store depression, netop var at verdens lande ikke forsøgte en fælles løsning, men startede nogle store bølger af protektionisme. Nu gør vi det så igen. I nogle lande ledte egenbeskyttelsen til ekstreme grader af nationalisme. Jeg tror stadigt, at vi står overfor et skift i den politiske holdning til finansmarkederne, men lad os da ikke håber at det bliver i en nationalistisk retning.



Investeringsbankernes endeligt?

Diverse Posted on %AM, November 16 2008 01:06:11

Hvad er egentligt en investeringsbank? Der bliver skrevet så meget om at investertingsbankernes dage er forbi, men er det nu også helt sandt?

Som begreb blev investment banks skabt da man i USA i 1929 indførte Glass-Steagal loven, ifølge hvilken en bank ikke både må tage imod indskud og garantere værdipapirer. Denne lov blev først effektivt ændret i 1999.
En investeringsbank hjælper kunder med at skaffe midler, rådgiver om M&A, og udsteder og handler med værdpapirer. De store banker er jo finansielle konglomerater som foretager sig disse og stort set alle andre typer finansielle aktiviteter, fx forsikring og pension, så det kan jo være lidt svært at sige hvornår en bank er en investringsbank. Det grundlæggende må dog siges at være det at banken ikke tager imod almindligt indskud, eller har en afdeling som ikke gør det, men derimod kun foretager sig værdipapir aktiviteter, og er strengt adskilt fra den kommercielle del af banken.
I Danmark betegner bla Saxo Bank jo sig selv som en investeringsbank, og Saxo har en almindelig pengeinstitut tilladelse fra Finanstilsynet.

http://www.finanstilsynet.dk/sw1267.asp

Saxo Bank vælger så altså selv, at man ikke tager imod indskud, og dermed betegne sig som en investeringsbank.
I USA fungerer det på samme måde. En investment bank søger tilladelse fra SEC inden for det område som man vil beskæftige sig med, fx som broker-dealer eller som bank. Indtil sidst i 1980’erne skelnede man imellem Investment Banks, i England kaldet Merchant Banks, og Commercial Banks, men rent regulativt findes denne opdeling altså ikke længere.

Der findes en lang række store banker som betegnes som investerings banker, bla Blackrock, N.M Rotschild & Sons, Greenhill & Co. De fleste store bank conglomerater har også investringsbanker fx Commerzbank (Dresdner Kleinwort) og ABN Amro. Der er en lang liste her:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_investment_banks

Der findes altså stadigt masser af investeringsbanker. Så hvad er det lige som siges at være forsvundet med Goldman Sachs og Morgan Stanley, og hvad var det de gjorde?

Goldman Sachs og Morgan Stanley var de sidste på Wall Street som var en del af de store prestigefyldte investringsbanker som kaldes Bulge Bracket banker. Til dette selskab hører også fx Deutsche Bank, UBS og Credit Suisse.
Goldman Sachs og Morgan Stanley ændrede deres ejerstruktur så de blev til det som i USA betegnes som Bank Holding Companies. Som et BHC underligger man sig et ekstra lag regelsæt, og får tilgængæld lettere adgang til at rejse kapital, fx ved at udstede nye aktier eller påtage sig gæld.

Investeringsbankerne er altså ikke døde, langt fra. Der er naturligvis en del som er gået ned, senest Carnegie, men de almindelige banker har lige så store problemer, og Wall Street firmaerne har altså bare underlagt sig selv nogle andre regelsæt.

Udmeldinger som denne fra Josef Ackerman:

Bankdirektør varsler investeringsbankers død

handler altså mere om spin og selvpromovering end noget andet.



Refinansiering af rentetilpasnings obligationer

Kommentarer Posted on %PM, November 09 2008 22:02:20

Er årets
refinansiering af RTL obligationer i fare? 

Der har de sidste
uger været nervøsitet for at der mangler investorer. Nordea
Markets skrev i en analyse for nyligt, at der manglede købere til DKK 20-40 mia af refinansieringen. DSP
køber nu for DKK 22 mia , så det er jo et godt stykke af
vejen.

Interbankrenten er
højere end realkreditobligationsrenten, og den er statsgaranteret, det er
realkreditobligationerne trods alt ikke. Hvem vil så købe obligationerne? Jo det
vil alle dem som er tvunget til det. Pensionskasser mv skal jo have en hvis
andel obligationer. Andre institutter er også risikomæssigt, engagementsmæssigt og
lovmæssigt tvunget til at købe obligationer. Der ud over køber udstederne, eller
deres moderselskaber, selv en meget stor del af RTL obligationerne, det gør de altid.. Jeg tvivler
på at refinansieringen nogen sinde har været i fare.

Renten derimod, den
kan jo ikke undgå at være skævvredet, men hvad havde man forventet. Der er lavet et
massivt kunstigt indgreb på markederne, det kan jo ikke undgå at få store konsekvenser, og obligationsrenterne er jo blot en af disse.



Politisk holdningsskifte

Kommentarer Posted on %PM, October 15 2008 21:08:09

Ja ja, som venter griber europas socialister chancen for at indføre mere regulering på finansmarkederne.
Nyrups nye udtalelser er blot det første tegn på nye tider.

Nyrup: Neoliberal æra er forbi
Det bliver interesant at se hvor dette ender.



Likviditetskrisen er død

Kommentarer Posted on %PM, October 13 2008 21:20:30

Likviditetskrisen er
død, længe leve finanskrisen.

Jeg tror søreme at
det er ved at lykkedes. Det lader til, at redningspakkerne fra de
forskellige europæiske regeringer er ved at bringe likviditet tilbage til de
europæiske finansmarkederne. Jeg havde åbenbart undervurderet hvor meget af
likviditeten på det danske pengemarked, som går igennem en af de danske
storbanker, og derfra ud på det generelle pengemarked. Det store spørgsmål er jo
så hvordan de amerikanske pengemarkeder vil reagere.

Den amerikanske økonomi er på vej
ned i et hul. Likviditetskrisen startede med subprime lånene, men disse
var kun et symptom på den økonomiske krise, ikke en årsag, så den
amerikanske redningspakke vil måske nok langsomt bringe liv tilbage på
likviditetsmarkederne, men den vil ikke hjælpe på årsagen til
subprimekrisen, og derfor, nøjagtigt som de europæiske redningspakker,
ikke forhindre den samfundsøkonomiske nedtur som allerede er i gang.
Den nye tyske pakke, som lyder til at være en blanding af den danske og
den amerikanske pakke, vil nok gøre mere for at hjælpe.

Jeg tror at vi står
foran en ny finansiel æra. De finansielle markederne har været kendetegnet af en
amerikansk inspireret liberalisme, som ikke har stået i forhold til de politiske
ideologier i finansinstitutionernes hjemlande, og denne politiske holdnings frihed tror
jeg vil ændre sig.

Det vi ser nu er en
defacto nationalisering af store dele af den europæiske finanssektor.
Regeringer der stiller ubegrænsede midler til rådighed vil også kræve nærmest
uindskrænket indsigt i, og kontrol med, de finansielle institutioner.
De politiske spilleregler vil ændre sig. Vi kan
frygte, at det vil medføre en øget national, eller kontinental,
finansiel protektionisme, for en sådan vil kun bidrage til den allerede
accelererende økonomiske nedtur.

På profetisk vis, opforderer Gordon Brown i denne artikel i dagens Børsen:

Brown: Behov for ny finansarkitektur

alle
verdens ledere til at mødes, for at udfærdige en ny Bretton Woods
aftale, med et sæt nye spilleregler for de finansielle markeder. Ved Bretton Woods aftalen i 1944 etablerede man IMF, samt lavdede et sæt fælles regler for valutaer.



« PreviousNext »