Blog Image

IWP Finans blog

www.iwp.dk

I denne blog vil jeg skrive mine egne holdninger og kommentarer til alt finansielt. Bloggen er en del af min finanshjemmeside på www.iwp.dk

Finansreform i USA hastebehandles

Kommentarer Posted on %AM, June 23 2010 09:36:37

I denne uge arbejdes der hårdt på at få lavet en endelig udgave af en finansreform i USA.
Senatet og Repræsentanternes Hus har tidligere vedtaget hver deres udgave af en reform, og en arbejdsgruppe arbejder derfor nu på at lave en samlet udgave, som begge institutioner kan godkende.

Man håber på at have en færdig udgave, allerede inden G20 mødet i denne weekend. Det haster også for at nå det inden congressen går på sommerferie d. 4. juli.

En række punkter skiller de 2 udgaver af reformen, men den bliver under alle omstændigheder omfattende. Wall Street Journal har her lavet en fin oversigt over stridspunkterne:

Comparing Financial Regulatory Reform Bills

Et af hovedpunkterne, er den endelige udforrmning af den såkaldte Volcker regel. Paul Volcker, som var amerikansk nationalbank direktør fra 1979 til 1987, kæmper for at få indført en regel som forbyder banker at spekulere for deres egne penge, såkaldt proprietary trading. Dette kan formentligt sidestilles med det man i danske banker kalder bankens handelsbeholdning, altså de penge for hvilke banken aktivt handler med fortjeneste for øje. Man ender formegentligt ikke med et totalt forbud, men med at indføre visse restriktioner.

Andre punkter som der forhandles om, er en udvidet forbruger beskyttelse, udskildelse af bankernes afdelinger for handel med finansielle derivater og øgede kapitalkrav for banker med mere end USD 10 mia i aktiver.

Arbejdsgruppen som skal forhandle disse områder på plads har altså nok at se til, men da presset for at blive enige inden weekenden er stort, vil vi nok se et endeligt lovforslag inden længe.



Økonomisk dødvande!

Kommentarer Posted on %PM, November 16 2009 20:54:49

Bernanke himself udtaler nu også, at et økonomisk opsving kan have lange udsigter.
Bernanke: Problemerne er slet ikke ovre

Jeg mener at stadigt mere taler for at renterne vil holde sig på deres lave niveau lang tid fremover.

P.s. Tilykke med indlæg nr 100. Tak 🙂



Øget finansiel regulering

Kommentarer Posted on %PM, June 17 2009 20:12:01

Så skete det.
Præsident Obama har fremsat sit forslag til øget regulering af de finansielle markeder i USA.

Det faktiske white-paper kan læses her:

Financial Regulatory Reform (PDF på 2,1 MB)

At der er brug for en øget regulering er ingen vist i tvivl om, spørgsmålet er blot hvilken form det skal tage. Obama kalder selv dette, for den mest omfattende reform af de finansielle systemer siden den som skete i efterdønningerne af Depressionen. Mange af de foranstaltninger som blev iværksat dengang er siden langsomt blevet ophævet, og dette rettes der formentligt bod på nu.

Jeg læse for nyligt George Soros bog :”The New paradigm for Financial Markets”, hvori han tydeliggører hvor ekstremt ‘oppustet’ hele det finansielle system var blevet, grundet komplicerede selvforstærkende finansielle produkter.
Det er min plan at skrive en anmeldelse af bogen ved en senere lejlighed.

Vi kan forvente at EU vil følge trop, og komme med betydelige opstramninger af overvågningen af de finansielle systemer. Vi går en spændende tid i møde.



SP or not to SP !

Kommentarer Posted on %PM, June 03 2009 21:39:56

Skal man hæve sine SP penge, eller lade være?

Hvis man ikke har noget
at bruge pengene til, så kan man ligeså godt lade dem blive stående,
men sådan er der nok ikke så mange der har det.
ATP får jo en nogenlunde forrentning af pengene, og når man ligger det
sammen med det fakt at man skal betale afgift af dem hvis man hæver
dem, så kan det ikke betale sig at hæve dem og investere dem et andet
sted.

Men 1 ting er helt sikkert, de penge man har sparet op i SP kommer
ikke til at gøre nogen som helst forskel når man bliver gammel. Intet.
Det er jo så ufatteligt lidt penge at man ikke engang vil opdage at de
går ind på ens konto. Det er ligesom med ATP ordningen. De 200 kroner man vil få om måneden når man bliver gammel, helt ærligt, hvad skal man
dog bruge dem til?

De fleste sparer så mange penge op til pension, at de aldrig vil
kunne bruge dem, fordi man glemmer at tælle det med som man sparer op i hus eller lejlighed.

SP ordningen er, ligesom ATP, kommunisme ad bagdøren… Det er
indført for at have en stor offentligt administreret formue, som
investerer i danske virksomheder.
De sidder jo på ufattelige formuer, vi snakker virkeligt om en stor andel af alle danske aktieselskaber.

De påstår at de ikke er politiske i deres investeringer, men det er
løgn. Vi så jo hvordan det gik med deres TDC aktier. ATP blev ved at
påstå at det bedre kunne betale sig at beholde dem… yeah right. Det
var rent politisk. Og aktierne er i dag også kun omkring 40% værd, af
hvad ATP kunne have fået af kapitalfondene. Nå, det var vist et
sidespring. 🙂

(De ødelagde forøvrigt også en gang en handel som Klaus Riskjær kunne
have lavet med Nilfisk, det er heller ikke glemt) 😉

Jeg har hævet mine SP penge. Vi skal have malet huset.

Man kan også hæve dem og bruge dem på en tur i byen, det synes jeg er bedre end at have dem stående hos ATP.

——————————
Dette er udelukkende udtryk for min egen mening.
Jeg er hverken uddannet eller godkendt finansiel rådgiver.
Se eventuelt KONTAKT delen på min hjemmeside www.iwp.dk



Pengepolitikkens fallit!

Kommentarer Posted on %PM, January 06 2009 22:46:00

Den amerikanske pengepolitik har spillet fallit, og den europæiske går i samme retning.
Det hjælper ikke at bare at sænke renten, det virker kun hvis der er tro på at pengemarkederne virker.
Japan havde i mange år en diskonto rente på 0%, men det hjalp ikke det mindste på landets økonomi. Det samme vil ske i USA.

Amerikansk rentespænd foran kontant opbrud

Den amerikanske stats massive opkøb af virksomheder (ligesom i Danmark gør det ingen forskel hvordan det rente teknisk bliver skruet sammen, effekten er den samme), vil ikke hjælpe ret længe. Det får ikke virksomhederne til at tjene flere penge end de gør nu, det kan højst afbløde en fremtidig effekt, men hvad er idéen i det, når virksomhederne taber penge allerede nu. Statens penge er tabt på forhånd, og dette vil få uoverskuelig effekt på den fremtidige verdensøkonomi. Den amerikanske stasgæld var i forvejen astronomisk, så hjælpepakkerne er jo relativt små beløb i forhold til dette, men det er stadigt som at smide benzin på et bål.
De massive statslige investeringer i infrastruktur mv, samt massive skattelettelse til almindelige mennesker, som man nu taler om i USA, det vil derimod på sigt give den aktivitet som vil skabe nye job mv, og som på sigt kan trække økonomien op igen.

Se også dette debatindlæg på Børsen:

Dette er ikke en ganske almindelig depression – valutaen er sat over styr og gælden er uoverstigelig.

Han har nogenlunde samme pessimisme-niveau som jeg. Jeg tror dog ikke helt på hans teori om en decideret opbrydning af landet USA, hvilket han måske også bare skriver fordi som man siger, overdrivelse fremmer forståelsen.



Nationalisering og protektionisme

Kommentarer Posted on %AM, December 08 2008 08:39:11

For et år siden havde jeg forsvoret at man i USA ville nationalisere virksomheder, og gjorde det her på bloggen, men nu sker det i stor stil. Først var det finanssektoren og nu bilindustrien. Hvad bliver den næste industri som bliver nationaliseret?

Nu taler vi om hvorfor vi dog ikke allerede har gjort det samme herhjemme, Fogh udtaler ligefrem at vi skal nationalisere banker:

således at de har lige konkurrencevilkår med pengeinstitutter i andre lande

Wow. Jeg kan forstå at man i Frankrig straks hopper med på vognen, og skynder sig at nationalisere finans- og bilindustrien nu man har chancen, men at Fogh skulle være med på den, det fatter jeg ikke.

Vi har på det sidste flere gange hørt, at noget af det som man gjorde galt under den store depression, netop var at verdens lande ikke forsøgte en fælles løsning, men startede nogle store bølger af protektionisme. Nu gør vi det så igen. I nogle lande ledte egenbeskyttelsen til ekstreme grader af nationalisme. Jeg tror stadigt, at vi står overfor et skift i den politiske holdning til finansmarkederne, men lad os da ikke håber at det bliver i en nationalistisk retning.



Refinansiering af rentetilpasnings obligationer

Kommentarer Posted on %PM, November 09 2008 22:02:20

Er årets
refinansiering af RTL obligationer i fare? 

Der har de sidste
uger været nervøsitet for at der mangler investorer. Nordea
Markets skrev i en analyse for nyligt, at der manglede købere til DKK 20-40 mia af refinansieringen. DSP
køber nu for DKK 22 mia , så det er jo et godt stykke af
vejen.

Interbankrenten er
højere end realkreditobligationsrenten, og den er statsgaranteret, det er
realkreditobligationerne trods alt ikke. Hvem vil så købe obligationerne? Jo det
vil alle dem som er tvunget til det. Pensionskasser mv skal jo have en hvis
andel obligationer. Andre institutter er også risikomæssigt, engagementsmæssigt og
lovmæssigt tvunget til at købe obligationer. Der ud over køber udstederne, eller
deres moderselskaber, selv en meget stor del af RTL obligationerne, det gør de altid.. Jeg tvivler
på at refinansieringen nogen sinde har været i fare.

Renten derimod, den
kan jo ikke undgå at være skævvredet, men hvad havde man forventet. Der er lavet et
massivt kunstigt indgreb på markederne, det kan jo ikke undgå at få store konsekvenser, og obligationsrenterne er jo blot en af disse.



Politisk holdningsskifte

Kommentarer Posted on %PM, October 15 2008 21:08:09

Ja ja, som venter griber europas socialister chancen for at indføre mere regulering på finansmarkederne.
Nyrups nye udtalelser er blot det første tegn på nye tider.

Nyrup: Neoliberal æra er forbi
Det bliver interesant at se hvor dette ender.



Next »