Blog Image

IWP Finans blog

www.iwp.dk

I denne blog vil jeg skrive mine egne holdninger og kommentarer til alt finansielt. Bloggen er en del af min finanshjemmeside på www.iwp.dk

IWP Finans Blog lukket 2011

Diverse Posted on %AM, October 02 2012 11:54:46

Denne blog blev i foråret af 2010 flyttet til Blogger på adressen:

http://iwpfinans.blogspot.com/

Og efter 5 års levetid afgik den ved døden i foråret 2011.

Jeg har altid interesseret mig for de finansielle markeder, og følger dem nu igennem mit arbejde i en større bank, men jeg føler ikke længere at jeg har noget jeg gerne vil sige om dem.

Venlig hilsen,

Brian Lund



Finansreform i USA hastebehandles

Kommentarer Posted on %AM, June 23 2010 09:36:37

I denne uge arbejdes der hårdt på at få lavet en endelig udgave af en finansreform i USA.
Senatet og Repræsentanternes Hus har tidligere vedtaget hver deres udgave af en reform, og en arbejdsgruppe arbejder derfor nu på at lave en samlet udgave, som begge institutioner kan godkende.

Man håber på at have en færdig udgave, allerede inden G20 mødet i denne weekend. Det haster også for at nå det inden congressen går på sommerferie d. 4. juli.

En række punkter skiller de 2 udgaver af reformen, men den bliver under alle omstændigheder omfattende. Wall Street Journal har her lavet en fin oversigt over stridspunkterne:

Comparing Financial Regulatory Reform Bills

Et af hovedpunkterne, er den endelige udforrmning af den såkaldte Volcker regel. Paul Volcker, som var amerikansk nationalbank direktør fra 1979 til 1987, kæmper for at få indført en regel som forbyder banker at spekulere for deres egne penge, såkaldt proprietary trading. Dette kan formentligt sidestilles med det man i danske banker kalder bankens handelsbeholdning, altså de penge for hvilke banken aktivt handler med fortjeneste for øje. Man ender formegentligt ikke med et totalt forbud, men med at indføre visse restriktioner.

Andre punkter som der forhandles om, er en udvidet forbruger beskyttelse, udskildelse af bankernes afdelinger for handel med finansielle derivater og øgede kapitalkrav for banker med mere end USD 10 mia i aktiver.

Arbejdsgruppen som skal forhandle disse områder på plads har altså nok at se til, men da presset for at blive enige inden weekenden er stort, vil vi nok se et endeligt lovforslag inden længe.



Snarlig rentenedsættelse.

Renter og Bolig Posted on %PM, March 11 2010 19:51:55

Efter lidt betænkningstid giver storbankerne mig ret.

En
rentenedsættelse fra Nationalbanken er nok lige op over.

Se
denne artikel på Business.dk

Storbanker:
Ny dansk rentenedsættelse lurer

I mit
sidste blog indlæg,
Hvornår sænker Nationalbanken renten?
, argumenterede jeg jo for
det samme.



Hvornår sænker Nationalbanken renten?

Renter og Bolig Posted on %PM, March 08 2010 20:43:55

Renterne vil fortsætte med at falde, det er jeg sikker på.

Den
udvikling ser vi tydeligt i Nykredits igangværende refinansiering, hvor
den 1-årige rente ser ud til at lande på omkring 1,6 %.

Validiteten
af dette kan naturligvis diskuteres, pga det noget inspiste
refinansierings setup, hvor instituttet (ellers dets bank) ved en mindre
refinansiering som denne, pga krav til placering af likviditet mv,
formentligt vil købe en stor del af deres obligationer selv.

Nationalbanken
sænkede i januar deres udlånsrente til 1,05%. Det er kun 0,05% over
ECB’s rente. Alligevel er den danske pengemarkedsrente 80 basispoint
højere end den europæiske, hvilket naturligt nok giver en stor europæisk
investeringslyst i Danmark.

Jens Nyholm, fra Spar Nord, udtaler
derfor i denne, noget kortfattede, artikel i Børsen, at han mener at den
danske rente vil falde, hvis ikke ECB renten stiger.

Økonom
forventer ny dansk rentenedsættelse

Jeg
tror ikke at ECB vil hæve renten foreløbigt, trods skiftende
udmeldinger.

Nationalbanken vil derfor inden længe blive tvunget
til, endnu engang, at skrue på den danske rente.

EUR
kursen overfor DKK er støt faldende, og skønt den med en nuværende EUR
kurs på 744,2 stadigt er langt fra ERM2 minimumskursen på 729,52 vil den
store tilstrømning af valuta, påvirke valutareserven, hvorfor
Nationalbanken, alt andet lige, vil blive tvunget til at sænke deres
renter.

Jeg er ikke den store makroøkonom, og jeg er
klar over, at der er tusindvis af andre ting som påvirker
Nationalbankens beslutninger, men…. lur mig om ikke det går som jeg
siger.

Ps.

Hvis jeg var en stor
finansmarkedsspekulant, så ville jeg inden længe begynde at spekulere
imod kronens tilknytning til EUR. EUR samarbejdet er jo ikke just stærkt
for tiden. Det sker nok næppe, jeg siger blot, at i turbulente tider,
har vi set den slags før. George Soros rører stadigt på sig engang
imellem 🙂



Økonomisk dødvande!

Kommentarer Posted on %PM, November 16 2009 20:54:49

Bernanke himself udtaler nu også, at et økonomisk opsving kan have lange udsigter.
Bernanke: Problemerne er slet ikke ovre

Jeg mener at stadigt mere taler for at renterne vil holde sig på deres lave niveau lang tid fremover.

P.s. Tilykke med indlæg nr 100. Tak 🙂



IWP Finans bliver blog

Diverse Posted on %PM, August 11 2009 22:21:35

Jeg har besluttet midlertidigt at nedlægge IWP Finans, og udelukkende have denne blog.

Jeg har haft en finans hjemmeside i ca 13 år, og min interesse og tilrådigværende tid har i den periode ændret sig mange gange. Jeg har alligevel beholdt finans hjemmesiden, og ligesom gjort det bedste jeg kunne med den tid, og programmerings kendskab, som jeg havde.
Min side har altid været skrevet i HTML, og har i mange år kørt med frames, men denne teknik er nu så gammeldags, at webdesignere vist kun har hovedrysten til overs for det 🙂

Jeg har i de sidste par år lavet stadigt færre opdateringer af indholdet på siden, og kun vedligeholdt aktiekurserne og nyhedslinks. Jeg vil nu tage konsekvensen af dette, og helt nedlægge siden.

Om finans-guderne vil, vil IWP Finans måske genopstå i en moderne udgave, måske baseret på Joomla. Jeg vil stadigt forsøge at skrive indlæg til denne blog.

Venlig hilsen,

Brian Lund



Yeah Right!

Aktiekommentarer Posted on %PM, July 03 2009 17:30:08

Ifølge denne artikel, var der 1 analytiker fra Alm. Brand som forudså bunden… det lyder usandsynligt, for normalt ER analytikere fra Alm. Brand bunden….

Analytiker forudså

1 analytiker hos Alm Brand mente at bunden var nået i marts, vha teknisk analyse… hold da op, de må være dygtige derude…. Hvad sagde deres andre analytikere?
Jeg undrer mig over hvordan en journalist får fat i sådan en historie. Måske er det hendes far?

Artiklen handler om hvordan han mener at aktiemarkedet vil udvikle sig resten af året.
Den del af artiklen har jeg så ikke læst… for det ville da være spild af tid.
Jeg kunne lige så godt spørge min 3 årige søn.



Øget finansiel regulering

Kommentarer Posted on %PM, June 17 2009 20:12:01

Så skete det.
Præsident Obama har fremsat sit forslag til øget regulering af de finansielle markeder i USA.

Det faktiske white-paper kan læses her:

Financial Regulatory Reform (PDF på 2,1 MB)

At der er brug for en øget regulering er ingen vist i tvivl om, spørgsmålet er blot hvilken form det skal tage. Obama kalder selv dette, for den mest omfattende reform af de finansielle systemer siden den som skete i efterdønningerne af Depressionen. Mange af de foranstaltninger som blev iværksat dengang er siden langsomt blevet ophævet, og dette rettes der formentligt bod på nu.

Jeg læse for nyligt George Soros bog :”The New paradigm for Financial Markets”, hvori han tydeliggører hvor ekstremt ‘oppustet’ hele det finansielle system var blevet, grundet komplicerede selvforstærkende finansielle produkter.
Det er min plan at skrive en anmeldelse af bogen ved en senere lejlighed.

Vi kan forvente at EU vil følge trop, og komme med betydelige opstramninger af overvågningen af de finansielle systemer. Vi går en spændende tid i møde.



Next »